Tandblegning – fjern misfarvning af tænderne
Få hvide tænder med en professionel tandblegning
Er du ked af dine tænder? Er de misfarvede og hæmmer det dig i at smile, som du gerne vil? Så bør du overveje en tandblegning. Hos Tandlægerne no. 68 har vi mange års erfaring med professionel tandblegning, og vi kan helt sikkert også hjælpe dig med at få hvide tænder igen.
Årsager til misfarvning af tænderne
Årsagen til at dine tænder ikke længere er hvide kan skyldes flere forskellige ting. Man skelner mellem eksterne og interne årsager.
Eksterne årsager til misfarvning af tænderne
Misfarvning af tænderne kan opstå på baggrund af de mad- og drikkevarer, vi igennem livet har indtaget. Hvis du eksempelvis er en flittig kaffe- eller tedrikker, kan det medvirke til misfarvning af tænderne. Rødvin er også en af de drikkevarer, som give misfarvninger. Dog er det ikke kun, hvad du drikker eller spiser, som kan ødelægge dine hvide tænder. Er du eksempelvis ryger, kan det også have en negativ effekt på farven af dine tænder.
Interne årsager til misfarvning af tænderne
Misfarvning kan dog også opstå internt i tanden. Det sker eksempelvis, når en nerve i tanden er beskadiget eller død. Tandens nerve kan blive beskadiget, hvis tanden er udsat for et hårdt stød eller slag, fordi der opstår blødninger i tandens nerve. De vil herefter misfarve tanden og give den en karakteristisk mørkegrå/blå farve.
En helt tredje årsag til misfarvning af dine tænder kan findes ved noget så simpelt som alderdom. Jo ældre du bliver, jo mere grålige bliver dine tænder. Det er helt naturligt, men kan også afhjælpes ved en tandblegning, i de fleste tilfælde.
Derudover kan tænder blive misfarvede, hvis de under dannelsen har optaget kemikalier eller medicin, som er givet i barndomsårene. Disse misfarvninger er mere udfordrende, og det er ikke altid sikkert, at de kan lysnes.
Fjern misfarvning af tænderne med en tandblegning
På klinikken foretager vi professionel tandblegning på den måde, som er allermest skånsom for dine tænder. Når vi foretager tandblegning, foregår det ved, at du får lavet en individuel skinne, som passer til netop dit tandsæt. Denne type tandblegning minimerer eventuelle bivirkninger, giver et flot resultat og holder ofte længere end en såkaldt klinikblegning. Du får skinnen med hjem sammen med en blegegel, som skal lægges i skinnen. Du skal bære skinnen med blegegel i ca. 2 timer hver dag i 1-2 uger. Vi sørger for at give dig vejledning inden du tager fra klinikken.
Er tandblegning skadeligt?
Måske du kan være nervøs for, om en tandblegning kan være skadelig for dine tænder. Men hvis den udføres professionelt hos os, er der ikke noget at være nervøs for. Vi har mange års erfaring med blegning af tænder, og vi sørger som nævnt for, at du får den mest skånsomme form for tandblegning.
Typiske bivirkninger ved tandblegning
I dagene efter du har fået en tandblegning, kan tænderne føles lidt ekstra følsomme. Tænderne kan være mere følsomme overfor varme og kulde, og hvis du eksempelvis drikker et glas koldt vand eller noget varmt, vil du nok kunne mærke det lidt mere end normalt. Da vi på klinikken kun foretager tandblegning på den absolut mest skånsomme måde, er bivirkninger stort set ikke eksisterende.