Amagerbrogade 68, 2300 København S

Ring på 32 54 56 74

Kontakt os 32 54 56 74

Kroner og broer – Det bedste valg til beskadigede tænder

Kroner og broer benyttes, hvis én eller flere tænder er beskadigede. Dette er én af de mest holdbare, og visuelt flotteste, løsninger du kan vælge, hvis dine tænder har været udsat for et uheld eller kræver omfattende behandling.

Herunder får du svar på hvad henholdsvis en krone og tandbro er, hvornår de benyttes, hvilke materialer du kan vælge imellem, og hvad du skal gøre, hvis du skal have lavet en krone eller bro.

Hvis du har nogen spørgsmål, eller skal have lavet en krone/bro hurtigst muligt, så ring til os på: 32 54 56 74. Eller klik her for at kontakte os.

Spørgsmål og svar

Hvad er en krone?

En krone benyttes, når en tand er beskadiget. Her fungerer kronen som beskyttelse for tanden. Dette kan være nødvendigt, hvis det ikke længere er muligt at reparere tanden med en almindelig fyldning. Her vil en krone da blive benyttet. Rent visuelt er en krone en særdeles flot løsning, og du vil ikke være i stand til at skelne mellem en krone og en rigtig tand. Kronen bliver speciallavet og tilpasset dit tandsæt og mund.

Hvad er en tandbro?

En bro er i store træk, flere sammensatte porcelænskroner. Broen fungerer således, at den erstatter én eller flere tænder. Denne bro sættes sammen med dine sunde, raske tænder eller implantater som anvendes som bropiller. Broen er ikke kun en kosmetisk pæn løsning, men styrker også nabotænderne. 

At få en tandbro forudsætter, at du har sunde og raske nabotænder, som broen skal kobles på. Alternativt kan tandimplantater i stedet være løsningen. Dette vil din tandlæge kunne vurdere og undersøge og derved råde dig til den bedste løsning. 

Sådan fremstilles din krone

Når du får lavet en tandbro eller krone, er der overordnet set 4 processer som finder sted.

  1. Først slibes den involverede tand til. Er noget af tanden eksempelvis knækket, vil denne blive slebet til, så der kan påføres en krone. Dette sikrer også, at broen/kronen passer i bredden og højden til resten af dine tænder.
  2. Herefter tages der et aftryk af tanden. Ved at tage et aftryk af tanden, kan man forme en perfekt krone til din tand. Det er vigtigt, at kronen passer perfekt, så bakterier ikke kan trænge ind.
  3. Når aftrykket er taget og kronen er i gang med at blive lavet, vil en midlertidig krone blive påsat. Dette gøres dels rent kosmetisk, men fungerer også som beskyttelse for den nu tilslebne tand.
  4. Når kronen er færdiglavet, vil den blive cementeret på og din tand vil igen være fuld funktionsdygtig.

Kroner i flere farver

Du kan vælge at få lavet din krone i forskellige typer materialer. Materialet afhænger af hvilken tand, som skal erstattes.

Typisk benytter man guldkroner eller fuldkeramiske kroner, som også er de stærkeste former for kroner, til kindtænder. Disse er ikke synlige, når du taler, og der ses ofte stor belastning på kindtænderne, hvorfor man typisk vælger guld eller hel zirconium her.

Er der tale om mere synlige tænder, laves kronen i porcelæn eller metalkeramik. Fælles for begge er, at de kan laves i forskellige farvenuancer og derved ligner dine naturlige tænder.

Porcelænskronen benyttes oftest i det højestetiske område, da denne form for krone mest ligner en rigtig tand. Igen vil din tandlæge naturligvis være til rådighed og hjælpe dig med at vælge den rigtige type krone.

Hvor lang tid holder min krone?

Kroner er som udgangspunkt meget holdbare, og du kan derfor forvente, at de holder mellem 15-25 år, hvis din mundhygiejne er i orden. I nogle tilfælde, kan de faktisk holde hele livet igennem. Dog kan det ske, at nogle kroner bliver løse med tiden, og oftest kan disse recementeres.

Læs vores anmeldelser på Google

Tandlægerne No. 68 ApS har 4,7 ud af 5 stjerner baseret på 14 anmeldelser.

Kontakt os

Har du spørgsmål til en behandling eller har du generelle forespørgsler, så er du velkommen til at udfylde kontaktformularen eller ringe på 3254 5674. Vi sidder klar til at hjælpe dig. 

Du kan også bestille tid online

  • Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Alle felter med * skal udfyldes. Vi svarer inden for 24 timer

Kontakt os

Tandlægerne No. 68 ApS
Amagerbrogade 68
2300 København S

Telefon: 32 54 56 74
Mail: info@no68.dk

CVR-nr.: 36042206

Åbningstider
  • Mandag
    08.00 - 18.00
  • Tirsdag
    09.00 - 19.00
  • Onsdag
    08.00 - 16.00
  • Torsdag
    08.00 - 17.30
  • Fredag
    08.00 - 14.00
Find vej
×
Find vej
Menu
Ring op
Kontakt