Skip to main content

Amagerbrogade 68, 2300 København S

Ring på 32 54 56 74

Tandblegning – fjern misfarvning af tænderne

Få hvide tænder med en professionel tandblegning

Er du ked af dine tænder? Er de misfarvede og hæmmer det dig i at smile, som du gerne vil? Så bør du overveje en tandblegning. Hos Tandlægerne no. 68 har vi mange års erfaring med professionel tandblegning, og vi kan helt sikkert også hjælpe dig med at få hvide tænder igen.

Årsager til misfarvning af tænderne

Årsagen til at dine tænder ikke længere er hvide kan skyldes flere forskellige ting. Man skelner mellem eksterne og interne årsager.

Eksterne årsager til misfarvning af tænderne

Misfarvning af tænderne kan opstå på baggrund af de mad- og drikkevarer, vi igennem livet har indtaget. Hvis du eksempelvis er en flittig kaffe- eller tedrikker, kan det medvirke til misfarvning af tænderne. Rødvin er også en af de drikkevarer, som give misfarvninger. Dog er det ikke kun, hvad du drikker eller spiser, som kan ødelægge dine hvide tænder. Er du eksempelvis ryger, kan det også have en negativ effekt på farven af dine tænder.

Interne årsager til misfarvning af tænderne

Misfarvning kan dog også opstå internt i tanden. Det sker eksempelvis, når en nerve i tanden er beskadiget eller død. Tandens nerve kan blive beskadiget, hvis tanden er udsat for et hårdt stød eller slag, fordi der opstår blødninger i tandens nerve. De vil herefter misfarve tanden og give den en karakteristisk mørkegrå/blå farve.

En helt tredje årsag til misfarvning af dine tænder kan findes ved noget så simpelt som alderdom. Jo ældre du bliver, jo mere grålige bliver dine tænder. Det er helt naturligt, men kan også afhjælpes ved en tandblegning, i de fleste tilfælde.

Derudover kan tænder blive misfarvede, hvis de under dannelsen har optaget kemikalier eller medicin, som er givet i barndomsårene. Disse misfarvninger er mere udfordrende, og det er ikke altid sikkert, at de kan lysnes.

Fjern misfarvning af tænderne med en tandblegning

På klinikken foretager vi professionel tandblegning på den måde, som er allermest skånsom for dine tænder. Når vi foretager tandblegning, foregår det ved, at du får lavet en individuel skinne, som passer til netop dit tandsæt. Denne type tandblegning minimerer eventuelle bivirkninger, giver et flot resultat og holder ofte længere end en såkaldt klinikblegning. Du får skinnen med hjem sammen med en blegegel, som skal lægges i skinnen. Du skal bære skinnen med blegegel i ca. 2 timer hver dag i 1-2 uger. Vi sørger for at give dig vejledning inden du tager fra klinikken.

Er tandblegning skadeligt?

Måske du kan være nervøs for, om en tandblegning kan være skadelig for dine tænder. Men hvis den udføres professionelt hos os, er der ikke noget at være nervøs for. Vi har mange års erfaring med blegning af tænder, og vi sørger som nævnt for, at du får den mest skånsomme form for tandblegning.

Typiske bivirkninger ved tandblegning

I dagene efter du har fået en tandblegning, kan tænderne føles lidt ekstra følsomme. Tænderne kan være mere følsomme overfor varme og kulde, og hvis du eksempelvis drikker et glas koldt vand eller noget varmt, vil du nok kunne mærke det lidt mere end normalt. Da vi på klinikken kun foretager tandblegning på den absolut mest skånsomme måde, er bivirkninger stort set ikke eksisterende.

Sådan kan du holde dine tænder hvide

Udover at få udført en professionel tandblegning, er der også andre tiltag, som kan bidrage til at bevare dine hvide tænder:
  • Brug tandbørsten to gange dagligt
    Først og fremmest er det vigtigt at holde tænderne rene og sunde. Derfor bør du børste dine tænder to gange om dagen, morgen og aften. Husk at passe på med at børste tænder lige efter, du f.eks. har drukket kaffe eller sodavand – vent gerne mindst en time.
  • Få renset tænderne

    Husk f.eks. at få renset tænder jævnligt. Her får du gjort tænderne rene og flotte, og tandlægen kan også pudse og polere dine tænder, så bakterierne ikke hænger fast på dem.

  • Hvide tænder og rødvin, kaffe og rygning går ikke hånd i hånd

    Undgå så vidt muligt føde- og drikkevarer som særligt kan give misfarvninger på tænderne. Det gælder blandt andet rødvin, kaffe, lakrids og rygning.

  • Husk tandtråden

    Plej dine tænder. Brug tandtråd og tandstikker hver dag. For det er ikke nok, at tænderne ser sunde ud, de skal også være sunde.

Pris på tandblegning – hvad koster en tandblegning?

Hvis du sidder og tænker “jamen, hvad koster en tandblegning?” så forstår vi godt dit spørgsmål. Prisen på tandblegning afhænger af, hvilken type behandling, du vælger:

  • Ekstern tandblegning med skinner koster 3350,- kr.
  • Intern tandblegning ekskl. røntgen/plast/bedøvelse koster 2500,- kr.

Vi ser dig dog altid gerne inden, du får foretaget en tandblegning, så vi i fællesskab kan finde frem til den bedste behandling, og så vi kender til dit tandsæt og dine udfordringer. Har du spørgsmål til vores professionelle tandblegning, er du meget velkommen til at kontakte os!

Få hvide tænder igen – kontakt os i dag!

Ønsker du, at få en tandblegning og få dit fine, hvide smil igen, så kontakt os i dag på: 32 54 56 74

Eller kontakt os her – så hjælper vi dig med at få dine hvide tænder tilbage!

Læs vores anmeldelser på Google

Tandlægerne No. 68 ApS har 4,7 ud af 5 stjerner baseret på 14 anmeldelser.

Kontakt os

Har du spørgsmål til en behandling eller har du generelle forespørgsler, så er du velkommen til at udfylde kontaktformularen eller ringe på 32 54 56 74. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

  • Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Alle felter med * skal udfyldes. Vi svarer inden for 24 timer
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
×
Menu
Ring op
Kontakt
Find vej