Et tandsmykke er et lille 2 mm smykke til at sætte på tænderne. Tandsmykke anvendes som pynt – som ethvert andet smykke på kroppen: Halskæde, øreringe, fingerringe osv.
Hvordan påsættes et tandsmykke?
Smykket limes (bondes) på emaljeoverfladen på samme måde, som plast bondes som fyldninger. Tandsmykket sidder derfor fast og er ikke aftagelige ligesom kropssmykker.
Kan alle få tandsmykker?
Alle kan få tandsmykker, så længe der er emalje på tanden. Som anbefaling vil det være en god idé kun at sætte smykker på i forvejen velholdte tænder, da smykket i sig selv tiltrækker ekstra opmærksomhed ved deres tilstedeværelse. Hvis nabotænderne er grimme, bliver de således også ofrer for den øgede opmærksomhed.
Skader tandsmykker mine tænder?
Smykkerne er i sig selv ikke skadelig. Som med al tandbehandling er det vigtigt, at mundhygiejnen er optimal, så der ikke opstår huller i tænderne.
Hvor længe holder tandsmykker?
Limningen (bondingen) kan slippe emaljen. Er den lavet efter forskrifterne, holder den som en almindelig fyldning
Hvordan vedligeholdes tandsmykket?
Tandsmykker vedligeholdes som normale tænder med grundig tandbørstning
Hvilket udvalg er der af tandsmykker?
Der findes mange tandsmykker i forskellige motiver og farver. Spørg gerne efter udvalget når du er på klinikken, så bestiller vi det smykke du vælger.
Er der bivirkninger og komplikationer ved tandsmykker?
Ved påsætning af tandsmykket anvendes lim (bonding), og denne kan slippe.
Overfladerne på smykkerne kan slides, så de ser matte ud over tid. Plasten, der bruges til bondingen, kan som al anden plast misfarves.